ASSUME A CONNECTION

Hannah Heilmann, Malwina Migacz, Jakob Hunosøe, Lotte Agger, Mikkel Kaldal

Velkommen til fernisering 17 november 16-19 
MUUSMANNs, Bredgade 4, 3 sal, kbh K

Detaljebilleder

ASSUME A CONNECTION
 I udstillingen ASSUME A CONNECTION er fem kunstnere med en fotografisk tilgang blevet sat stævne. Fællesskabet kommer af dette medie, der bliver vist og produceret til ukendelighed. Der er mange sandheder i omløb, og billederne er overalt i vores omverden. Selv når de ikke er der, ser vi dem i alle de scener, vores liv bevæger sig igennem. 
 
Mediet binder udstillingen sammen på samme måde, som billedproduktion i al almindelighed binder os sammen. Det siger mere end tusinde ord, men aldrig så præcist, at en eventuel modtager kan mis/-forstå det. Fra at være det nærmeste, man kan komme en reproduktion af verden omkring én, er fotografiet blevet til en konstant omformning af, hvad vi alle sammen ser, men ikke har de samme forudsætninger for at hitte ud af – lyset brydes og rammer et medie, der tilsyneladende var statisk, men ikke længere har den samme følelse af urørlig genfremstilling.
 
Fotografiet findes mange steder. Den antagede forbindelse mellem værkerne rummer et gab hvor processens hjerte ligger i fladens sammenbrud af vores tredimensionale verden, mørkekammerets fejl og mangler, eller troen på at det er subjektets reproduktion – hvori der ikke er forskel på om fladen er på væggen eller draperet udover et objekt. 
 
Det forestillede fællesskab er, hvad fotografiet kan være i dag, det er noget der i høj grad definerer de tanker, vi gør os om kendte og bekendte, og det kan begrundes i forholdet til gengivelsen af en flade, reproduktioner af hvad der ikke bliver opfanget, eller eksponeringer før og efter optagelsestidspunktet.

Detaljebilleder